. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fem fede film noir-øjeblikke fra Fincher

Siden sin instruktørdebut i 1981 har Michael Mann stået bag nogen af den moderne films bedste thrillers, der både byder på raffineret action, æstetisk beundring og stærke karakterportrætter. På torsdag er den 71-årige instruktør klar med sin 11. spillefilm ’Blackhat’, og på Cut! hyldes dette med en top 3 over Manns bedste film.

Dato: 14. januar 2015

Af Daniel Hartvig Nielsen

The Girl With the
Dragon Tattoo(2011)

Drab, seksuel sadisme og familiebedrag bobler op til overfalden i denne effektive thriller, der har Daniel Craig i hovedrollen som journalisten Mikael Blomkvist, der skal opklare en ung piges forsvinden. Filmet i Sveriges snelandskaber er 'The Girl with the Dragon Tattoo' muligvis den hvideste film noir, der nogensinde er lavet. Men det gør bestemt ikke filmen mindre mørk, og David Fincher bruger det snedækkede miljø som en glimrende metafor for det lag af bedrag, der gennemsyrer hele historien.

 

”It’s true I am insane,” siger filmens moderne femme fatale, den utilpassede computerhacker Lisbeth i Salander, i en nøglescene, hvor hun endelig får hævn over sin socialrådgiver, der har udnyttet hende seksuelt. I den på en gang makabre og tilfredsstillende scene bruges klassiske film noir greb – low-key belysning gennem en væltet lampe samt ekstreme perspektiver og kælkede linjer – til at understrege den psykiske ustabilitet, der også hersker i scenen. Stemningen er ond – og da socialrådgiveren til sidst ligger på gulvet med ordene ”I am a rapist pig” tatoveret over bryst og mave, bliver han det uigenkaldelige billede på, at man ikke kan løbe fra fortiden.

Alien 3 (1992)

David Fincher har fralagt sig alt ansvar for 'Alien3', og det er vel nok også instruktørens svageste film. Men ikke desto mindre er den tredje film i Alien-serien et glimrende eksempel på den amerikanske mesterinstruktørs forkærlighed til film noir. ' Alien3'  udspiller sig i et fængsel, hvor en morderisk alien er løs, og de rustikke og klaustrofobiske fængselsgange samt filmens brug af skyggevirkning og belysning, giver 'Alien3' en helt særlig film noir'sk stemning.

 

I en næsten horroragtig sekvens, hvor røg og sparsomt lys dominerer billedsiden, krydsklippes der mellem en begravelse af to af besætningsmedlemmerne og fødslen af en alien, der bryder ud af maven på en pivende hund. Blodet sprøjter til alle sider og den nyfødte alien skriger, alt i mens de to lig kastes ned i flammerne. Alt sammen som en forudsigelse af filmens skæbnesvangre slutning, der også kan ses som en pessimistisk forudsigelse af verdens undergang. Det er muligt, at Fincher ikke vil kendes ved 'Alien3', men 'Alien3' vil tydeligvis gerne kendes ved Fincher.

 

Vi kunne desværre ikke finde scenen på you-tube, men oprindeligt skulle den omtalte hund have været en okse. Det blev ændret af filmselskabet mod Finchers ønske, men scenen er med i det såkaldte Assembly cut af filmen. Har du aldrig set en alien springe ud af maven på en okse, får du chancen her. God appetit.

Fight Club (1999)

'Fight Club' betragtes af mange som en af Finchers allerbedste film – og endnu en gang har instruktøren da heller ikke undladt at udnytte sine film noir-evner. Edward Norton spiller den søvnløse  Jack, der sammen med den karismatiske Taylor Durden (Brad Pitt) danner en undergrunds fight club, hvor mænd kan få afløb for deres maskuline frustrationer.

Jacks deprimerende voice-over guider publikum mod filmens fatale slutning i vaskeægte film noir-stil. Netop slutningen udspiller sig i en tom lagerbygning kun sparsomt oplyst af byens højhuse og en række projektører, hvilket er med til at etablere en klassisk film noirsk low-key belysning. Den psykotiske dialog forstærkes af de tomme lokalers ekko, indtil Jack skyder sig selv – og nyder verdens undergang i armene på femme fatalen Marla.

 

Det er et tilbagevendende træk i film noir-genren, at det hele typisk ender galt – og det lever 'Fight Club' i høj grad op til. Scenen kan endda ses som en reference og moderne version af slutningen på film noir-klassikeren 'Kiss Me Deadly' fra 1955, hvor et par ser til, mens en atombombe eksploderer i filmens skæbnesvangre slutning.

Zodiac (2007)

'Zodiac' er en rejse ind i den lange, hårde, bitre og virkelige efterforskning af en seriemorder – og Fincher sparer os ikke for dystre øjeblikke. Tag nu bare filmens åbningsscene som eksempel. Et ungt par kissemisser på en forladt parkeringsplads, indtil en bil standser bag dem og bader dem i skæret fra forlygterne. Tiden trækkes suspensfuldt ud, og den mørklagte parkeringsplads er en klassisk film noir-setting, der kun lyser op via gade- bil- og lommelygterlygter.

 

Scenen indkapsler både gruen og fascinationen i seriemorderens drab. Blodet sprøjter i slowmotion i ”bedste” filmiske forstand, da først Zodiac-morderen trykker på aftrækkeren, og soundtracket hamrer kontrapunktisk derudad med Donovans hypnotiserende rocksang ”Hurdy Gurdy Man”. Det er så veludført og så gennemført Fincher'sk, at det er umuligt ikke at få en smule kuldegysninger undervejs.

Se7en (1995)

Ny-klassikeren 'Se7en' er vel nok David  Finchers mest gennemførte neo-noir film, og man kunne snildt inddrage hele filmen som eksempel på, hvordan Fincher udforsker den gru og ondskab, som  mennesket nogle gange besidder.

 

Storbyen i 'Se7en' bliver, som i mange klassiske film noirs, et symbol på et moralsk forfald, og flere af filmens scener udspiller sig i de beskidte og regnevåde gader. En af de allerbedste er første gang makkerparret, Somerset og Mills (Morgan Freeman & Brad Pitt), møder seriemorderen John Doe. For enden af en lang gang står han i silhuet, inden han begynder at affyre sin pistol mod detektiverne. Herefter følger en lang forfølgelsesscene, der ender ude i regnvejret i en af storbyens gyder og med en pistol i tindingen af Mills. Fincher holder John Does identitet hen med flotte skyggevirkninger og raffinerede kameravinkler. Det her er vaskeægte moderne film noir, når det er allermest sublimt.