. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Anmeldelse:

Enough Said

Af Nadia ParboINFO OM FILMENINSTRUKTION:NICOLE HOLOFCENER
MEDVIRKENDE:
JAMES GANDOLFINI, JULIETTE LOUIS-DREYFUSS, CATHERINE KEENER M.FL.
 LÆNGDE:
93 MIN.
 DISTRIBUTION:
CAMERA FILM

 

Instruktøren af ’Enough Said’, Nicole Holofcener har et flair for at lave film, der egentlig ikke handler om så meget. Ligesom hendes tidligere film ’Friends with Money’ ville ’Enough Said’ have egnet sig perfekt til en kortfilm, hvis det ikke var fordi, at Holofcener har så mange gode idéer til sin relativt simple handling og skaber personer i sin film, der virker som ægte og derfor vedrørende mennesker.

 

Eva er en single kvinde i 50’erne, der til en fest møder to mennesker, der kommer til at betyde meget for hende. Den ene er en mand, der hurtigt bruger lejligheden på at spørge hende ud på en date, og den anden er Marianne, en kvinde hvis kommende venskab for det meste går ud på at nedgøre sin mand og snakke om sine digte. Begge forhold går strygende, indtil Eva opdager, at den eksmand som den nye veninde tydeligvis hader som pesten, også er den mand, som hun nu er begyndt at blive rigtigt glad for.

 

 

’Enough Said’ har alle ingredienser til en typisk romantisk komedie, men det er her, at Holofcener som instruktør går ind og giver sit sædvanlige realistiske præg. Hun er ikke interesseret i at lave en film som alle de andre, men derimod en film om voksne menneskers problemer og hvordan små fejl kan ødelægge alt, hvis vi lader dem gøre det. Som i Holofceners andre film, primært ’Friends with Money’ og ’Lovely and Amazing’, er der så meget kød på karaktererne, at man ikke keder sig et øjeblik. Eva er en god, sjov og charmerende kvinde, der kommer ud i problemer, fordi hun bare ikke har lyst til at lave rav i den. Hvorfor fortælle sin nye veninde, at den nye kæreste er hendes eksmand, når man ligeså godt kan lade hende snakke og dermed undgå en konflikt?

 

Eva er simpelthen bare ikke klar over, hvad der foregår omkring hende halvdelen af tiden. Dette gør hende ikke til et dårligt menneske. Det gør hende bare til et menneske. Marianne derimod har mindre brug for et venskab end for en psykolog, da det eneste vi nogensinde ser hende gøre, er, at kritisere den mand, hun har brugt så meget af sit liv med. Det er mindre et venskab, end det er et forhold, hvor den ene part snakker og den anden lytter opmærksomt. Og det er dét Holofcenter kan. Hun skaber personer og et univers, der virker så meget som vores eget, når vi igen træder ud af biografen, at det er svært ikke at sætte sig ind i hver en problemstilling.

 

På trods af en fin, lille film står slutningen i ’Enough Said’ tilbage som frustrerende uafsluttet. Nogle ting i filmen står bare tilbage uden at blive afviklet uden at vi får en forklaring på hvorfor. Det virker næsten som om, de bare bliver glemt, når der ikke bliver sagt mere om dem. Måske er det for at give plads til andre, og bedre, plotlinjer, men fem minutter med afvikling af et par få ting, ville alligevel være ganske på sin plads.

 

’Enough Said’ er en god film. Og mere end det, er det en realistisk film om at date, når halvdelen af livet er gået. Når børnene er ved at forlade reden. Når man tror, at resten af ens liv ser ud til at blive spenderet alene. Holofcener er intet mindre end en mester til at lave denne slags film, for hun koncentrerer sig mest af alt om at lave film, der skaber deres eget liv. Der er ingen helte eller skurke her. Der er bare mennesker, der har levet et liv og har nok erfaringer i bagagen til at bruge dem – eller lade dem skade.

 

Dato: 26. juni 2014