. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jim Carreys
sjoveste øjeblikke

Jim Carrey og Jeff Daniels genforenes efter 20 år i komedien ‘Dum og dummere 2’ på torsdag.  Cut! har samlet de fem sjoveste øjeblikke med manden, der altid har en grimasse, der kan passe: Jim Carrey.

Dato: 25. november 2014

Af Daniel Hartvig Nielsen

Dum og dummere (1994)

Når Jim Carrey og Farrelly-brødrene slår sig sammen, så er der garanteret falden-på-halen komik og platte, endda til tider ganske vulgære gross out-optrin, som kan indbefatte diverse efterladenskaber. I den udvalgte scene fra ’Dum og dummere’ er dog knapt så ekstrem, omend både Jim Carrey og Jeff Daniels får lov til at give den hele armen.

 

De to venner, Lloyd og Harry, er på roadtrip gennem USA for at aflevere en glemt kuffert. Her gør de et holdt på en diner, der serverer, hvad den selv beskriver som det ”stærkeste mad syd for Mississippi”, og i den efterfølgende scene foregriber de to venner en tendens, som Chili Klaus de senere år har gjort ganske populær. De udfordrer hinanden til smage en såkaldt ”atomchili”, og efterfølgende må både sennep og ketchup tages i brug for at slukke den brændende fornemmelse.

Ace Ventura (1994)

1994 blev året, hvor Jim Carrey for alvor slog sit navn fast på det store lærred, da han havde intet mindre end tre box office-successer. Det hele startede med den karismatiske dyredetektiv Ace Ventura, der i filmen af samme navn skal finde en forsvunden delfin.

 

Detektiven er trods sit festlige ydre både intelligent og smart i bemærkningen, hvilket netop er udgangspunktet for den udvalgte scene. Ganske elementært som en Sherlock Holmes i hawaiiskjorte deducerer og løser Jim Carrey på sjoveste vis et lille mordmysterium. Mimikken er uovertruffen, og replikkerne leveres, som nu kun Jim Carrey kan – i en lang hylen og brølen.

Ace Ventura 2:
When Nature Calls (1995)

Med undtagelse af den kommende ’Dum og dummere 2’ har Jim Carrey kun vendt tilbage til én karakter i sin karriere, nemlig Ace Ventura – og når han endelig skulle vælge én, var dyredetektiven ikke et dårligt valg. I denne efterfølger er der skruet op for alle tænkelige tangenter; alt er bare større, voldsommere, og ja, meget mere plat, hvilket også den valgte scene er et perfekt eksempel på.

 

Ace Ventura skal i denne film finde en sjælden hvid flagermus, for at genskabe våbenhvilen blandt to indfødte junglestammer. I sit opklaringsarbejde må mesterdetektiven gå undercover – og her ender han i bugen på et mekanisk næsehorn. Det er en ganske varm opgave, så Ace må smide tøjet, men da døren ud af robotten pludselig har sat sig fast, må han krænge sig ud af krabatens bagende. Scenen er ekstremt plat, men på den virkelig sjove måde – ikke mindst på grund af Jim Carreys uimodståelige grimasser og absurditeten i hele scenariet.

The Mask (1995)

En af de sjoveste og mest bindegale superhelte nogensinde må være Jim Carreys ‘The Mask’. Den generte og uheldige bankassistent Stanley Ipkiss kommer i besiddelse af en mystisk maske, der viser sig at have superkræfter, og når Ipkiss ifører sig den, får han uanede kræfter og bliver en del mere festlig. Filmen er en herlig blanding af tegnefilmskomik, slap stik og Jim Carrey leverer den ene mere vanvittige replik efter den anden.

 

Den, som bærer masken, er mere eller mindre usårlig, så da gangsteren Dorian skyder The Mask, udspiller der sig en lang dødstale, hvor Carrey boltrer sig i filmiske referencer og klichéer fra ’Borte med blæsten’ (1939) til ’Trofast og venner’ (1957) - og det hele toppes med, at The Mask, der selvfølgelig har faket hele seancen, vinder en Oscar. Den skal selvfølgelig også have en takketale, som har en sjov reference til Sally Fields tale fra 1984 med ordene ”Thank you. You love me. You really love me” – og ja, man kan ikke andet end at elske Jim Carreys svært overgearede The Mask.

Fuld af løgn (1997)

I ’Fuld af løgn’ spiller Jim Carrey en advokat, der ikke kan lyve i 24 timer – og det kommer der selvfølgelig mange sjove episoder ud af. Som da han skal forsvare en storbarmet, bedragerisk klient. Carrey får for alvor lov til at skabe sig tosset; han råber, skriger, taler nonsens og skærer grimasser, som kun Jim Carrey kan, alt sammen for at undgå at sige sandheden.

 

Det bliver for alvor sjovt, da den fysiske komik får fuld skrue. Det sker, da Carrey pludselig får den idé, at han kan udsætte retsmødet, hvis han er fysisk dårlig, og derfor vælger han at starte en slåskamp på toilettet med sig selv. Jim Carrey når han er bedst.

”All we gotta do is show a little class, a little sophistication and we’re in like a dirty shirt", siger Jim Carrey i "Dum og dummere" fra 1994. Den ironiske replik er selvfølgelig sjov netop fordi, de to idioter hverken ejer stil eller klasse, som de kommer vandrende der i deres to hæslige jakkesæt. Men replikken kan ligeså vel opfattes som en forudsigelse af størstedelen af Jim Carreys filmografi, som oftest har budt på platte og banale komedier.

 

Jim Carrey er en fysisk komiker, en afart af slapstick komikken, som vi kender fra eksempelvis Charlie Chaplin – med voldsomme og overdrevne fagter, bevægelser og gakkede ansigtsudtryk. Denne listes formål er derfor ikke at finde de fem mest komisk-raffinerede øjeblikke med Carrey, tværtimod. Selvom ’The Truman Show’ (1998), ’Man on the Moon’ (1999) og ’Evigt solskin i et pletfrit sind’ (2004) muligvis er Jim Carreys bedste film, så er de altså ikke at finde på listen.

 

 Så vær beredt på fem øjeblikke, der ikke bare er hylende morsomme, men også ekstremt platte, for det er nu engang Jim Carreys stil, og det han gør allerbedst. Aaaaaaalrighty then! Let’s start!