. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Anmeldelse:

Kraftidioten

Af Sarah Ingemann HansenINFO OM FILMENINSTRUKTION:HANS PETTER MOLAND
MEDVIRKENDE:
STELLAN SKARSGAARD, KRISTOFER HIVJU, BRUNO GANZ  M.FL.
 LÆNGDE:
116 MIN.
 DISTRIBUTION:
MIRACLE FILM

 

Langt oppe i de norske fjeldlandskaber sker der ikke så meget. Eller det vil sige: lige indtil 'Kraftidioten' indtog den snefygede scene. Hans Petter Moland har med sin nye film mikset en vanvittig, satirisk og tragikomisk cocktail af absurditeter – pladask midt i intetheden.

 

Nils (Stellan Skarsgård) er filmens omdrejningspunkt. Som fører af kæmpemæssige sneplove i de norske fjelde har han et relativt stilfærdigt liv med sin kone Gudrun (Hildegun Riise) langt væk fra storbyernes travlhed. Men så en dag får han en forfærdelig besked af politiet: hans søn Ingvar er fundet død af en overdosis. Denne forklaring tror Nils dog absolut ikke på, og inden længe har han startet en større krig mod nogle af Norges største narkobaroner. Heriblandt Greven (Pål Sverre Hagen) og den serbiske bandeleder Papa (Bruno Ganz).

 

Kim Fupz Aakeson, vores danske landsmand, har skrevet manuskriptet til 'Kraftidioten' hvilket er lidt af et kvalitetsstempel. Bag sig har han succesfulde film som 'Den eneste ene' og ikke mindst 'En ganske rar mand', der startede samarbejdet med filmens instruktør Hans Petter Moland . Kim Fupz Aakeson har en bidsk pen, og den fungerer rigtig godt i 'Kraftidioten'. For på trods af de tragiske omstændigheder i plottet, er manuskriptet herligt sarkastisk og ladet med mørk humor. Som for eksempel når den farlige Greven portrætteres som en øko-elskende type, der kører hybrid-bil. Samtidig tøver han absolut ikke med at skyde en af sine egne undersåtter, når der fejles.

 

Aakesons manuskript er desuden flot ledsaget af Philip Øgaards cinematografiske håndelag. Smukke panoramiske billeder er scenen for Nils’ drabelige mission og det giver en bizar, men effektiv kontrast i filmen. Som et hvidt lærred tårner de norske tilsneede fjelde sig op omkring hele fortællingen og kombinationen af blodbad og snefygning er visuelt nok til at få det til at løbe koldt ned af ryggen.

 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Stellan Skarsgård gør det fandens godt som antihelten Nils. Hans ubarmhjertighed overfor sin søns mordere er skræmmende og forståelig på samme tid. Skarsgårds coolnes står skarpt over for Grevens mangel på samme. Det er altså to hovedkarakterer, der komplimenterer filmen godt på vidt forskellige måder, og når man så smider Bruno Ganz i mikset som den serbiske leder Papa, er der ikke et øje tørt. Tør man sige, at han har kigget en vis ’Godfather’ aka. Marlon Brando over skulderene her? En hæs, alvorsfuld og frygtindgydende karakter bliver det til.

 

Desværre er 'Kraftidioten' ikke kun vellykket. Med en spilletid på knap to timer er filmen alt for lang. Hverken plottet eller karaktererne har dybde nok til at bære sådan en spilletid hjem. Det eneste fokus Moland har for øje er Nils’ mission om hævn. Konen Gudrun forsvinder uden et ord fra filmen, og deres indbyrdes forhold lærer man ikke rigtig noget om. Hverken før eller efter sønnens død. I hvert fald ikke noget videre dybdegående, som man skulle mene en søns død ville bringe. Gudrun virker mest som en bi-historie, og så alligevel ikke. Dem er der flere af: fx to af Grevens mænd, der åbenbart har et seksuelt forhold med hinanden i det skjulte. Endnu et tvist vi får serveret, men aldrig rigtig får lov til at smage på.

 

'Kraftidioten' er en sorthumoristisk, Skandinavisk perle, der dog lider under en lidt for lang spilletid og et plot, der aldrig rigtig bliver afrundet ordentligt. Men når det er sagt, har instruktøren Hans Petter Moland leveret en film, der absolut er værd at tage i biografen for. Om ikke andet så for at nyde Øgårds smukke billeder og den sorte, opløftende humor danske Kim Fupz Aakeson lægger for dagen.

 

Dato: 02. juli 2014